Foreningen
Vestfynske Kunstnere
Åbning af Hjulmandshuset og fernisering af årets første fællesudstilling 2026
Vi startede den nye sæson lørdag den 9. maj 2026, kl. 11.00 med en fællesudstilling. Viceborgmester Ulla Sørensen holdt traditionen tro åbningstalen. Ulla indledte med:
“Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt” og fortsatte:
For her ligger Hjulmandshuset. Som huset i H. C. Andersens tekst er det ikke prangende. Men det er smukt på sin helt egen måde.
Når dørene åbnes bliver det lille hus stort. Stort i mødet med kunsten, i mødet mellem mennesker og i betydning for vores lokale kulturliv.
De ord tager vi til os!
Sangkoret Skjold sang for os under en ganske blå himmel omgivet af grønne træer.
Udstillingerne starter med en fællesudstilling med deltagelse af mange af foreningens kunstnere i weekenderne 9.-10. maj og 16.-17. maj. Herefter kan der frem til søndag den 4. oktober opleves nye udstillinger hver weekend.
Landskabsmaleri fra guldalder til nutid
Den 4. februar 2026 fik vi af Museumsinspektør Anne Sofie Langer Jordt, Museumsinspektør ved Museum Sydøstdanmark, en spændende indføring i landskabsmaleriets kunst og historie fra guldalderen til nyeste tid.
Foredraget blev holdt i Middelfartsalen på Kulturøen i Middelfart
Åbning af Hjulmandshuset 2025 og fernisering af fællesudstilling
Vi startede den nye sæson lørdag den 10. maj 2025, kl. 11.00 med en fællesudstilling, hvor Viceborgmester Ulla Sørensen, traditionen tro holdt åbningstalen.
Sangkoret Skjold sang for os under en ganske blå himmel omgivet af grønne træer. Foreningen var vært ved en let forfriskning. Vi havde knap 100 besøgende til ferniseringen. Frem til søndag den 5. oktober kan der opleves nye udstillinger hver weekend.
Generalforsamling 19. februar 2025
Foreningen afholdt ordinær generalforsamling den 19. februar 2025 i Middelfartsalen på Kulturøen i Middelfart.
Et af hovedemnerne var bestyrelsens forslag om at udvide geografien for medlemsskab så også kunstnere og kunstinteresserede i Fredericia og Nordfyn kunne være medlemmer. Derudover foreslog bestyrelsen at der skulle findes et nyt logo.
Debatten herom – som i øvrig var intens og hjertelig – endte med en beslutning om at vi udvider til hele landet for medlemsskab, men bevarer navn og logo.
Bestyrelsen fik et nyt medlem: Lizette Brønd Christensen, som ved konstitueringen blev valgt til kasserer. Som suppleant valgtes Mette Brodersen.
Vi nåede desværre ikke at få taget nogen billeder.
Foreningens medlemsudflugt til Trapholt
Foreningens medlemsudflugt den 23. november gik med bus til en rigtig god dag på Trapholt bl.a. med oplevelse af særudstillingerne: Maria Torps Shaping the Pattern og udstilingerne Things Matter og om hvordan vi oplever tid – gennem broderi med bidrag fra 813 deltagere. Og hertil en god frokost og godt samvær.
Se på Kunst med Külli Suitso
Den 6. marts 2024 fortalte den herboende kunstner med de estiske rødder Külli Suitso om sin kunst og sit arbejde som kunstner. Küilli er opvokset i Estland dengang landet var en del af Sovietunionen og senere blev frit. Oplevelserne herfra har præget Küllis motiver og kunstneriske virke, som bl.a. kan opleves gennem hendes mange hjelme-billeder.
Se på kunst med Agnete Brinch
Vestfynske Kunstnere inviterede til arrangementet “Se på kunst” med internationalt anerkendte kunstner Agnete Brinch torsdag den 14. september 2023 i Middelfartsalen på Kulturøen i Middelfart. Agnete maler ud fra sin dedikation og engagement i kvinder der bidrager til at forandre verden. Agnete gav et inspirerende indblik i sit arbejde med portrætter af historiske og nulevende kvinder og herunder også betydningen af at være synlig som kunstner.
Se på kunst medJørgen Steinicke
Vestfynske Kunstnere inviterede til arrangementet “Se på kunst” med kunstner og kunsthistoriker Jørgen Steinicke, søndag den 16. april 2023 i Middelfartsalen på Kulturøen i Middelfart. Jørgen fremhævede betydningen af kunstere og værker fra kunsthistorien som inspirationskilde til værker idag. Jørgen benyttede eksempler på berømte parafraser i kunsthistorien.
Hjulmanshuset – sæson 2023
Lørdag den 22. april åbnedes sæson 2023 i Hjulmandshuset. Åbningstalen blev holdt af Viceborhmester Ulla Sørensen, som talte om husets historie om og om at huset nu er en vigtig ramme Vestfynske Kunsteres skiftende udstillinger fra nu og frem mod efteråret.
Vælg punktet “Hulmandshuset” på denne hjemmeside. Her kan du se hvem der udstiller i de enkelte weekender fra uge 16 – 40.
I ugerne 16, 17 og 18 er der fællesudstilling, hvor flere af Vestfynske Kunstnere medlemmer udstiller sammen.
Links
Om os
Kunstnere
Hjulmandshuset
Arrangementer
Kontakt
Handelsbetingelser
Følg os
Links
Om os
Kunstnere
Hjulmandshuset
Arrangementer
Kontakt
Handelsbetingelser


