dennisandersenrasmussen@gmail.com

(+45) 40 31 41 87

DanishEnglish
DanishEnglish

Parafrase – uge 36

Fælles udstilling i Hjulmandshuset i weekenden i uge 36

Ingen krav til formatet

Bestyrelsen besluttede 8. juni at der ikke skal være begrænsning på 60×60 cm på malerier til udstillingen Parafrase i uge 36, så alle formater er nu velkomne. Oplægget og opfordringen til udstillingen Parafrase lyder derfor nu således:

Kære medlemmer af foreningen,

Vi vil gerne udfordre jer med en lille opgave hen over foråret og sommeren.

Vi vil bede jer om at udarbejde et værk, en parafrase, over billedet ”Udslidt”, d.v.s. en kreativ fortolkning af værket og/eller det som det udtrykker.

Værket ”Udslidt” er malet i 1889 af den fynske maler H. A. Brendekilde og kan ses på Brandts i Odense.

Alle værker vil blive vist på en fælles udstilling i Hjulmandshuset i uge 36, så der er god tid.

Der er ikke tale om nogen konkurrence. Der vil ikke blive udpeget en vinder. Men vi synes det kan være spændende se hvor mange forskellige fortolkninger af værket / dets udtryk der vil vise sig.

Det er en fælles udstilling så det er gratis at deltage.

Alle slags værker er tilladte: Maleri, skulptur, keramik, smykker etc.

Vi håber at rigtig mange af jer vil tage handsken op og vi glæder os til at se det samlede resultat som også vil være interessant for et forhåbentligt stort publikum i Hjulmandshuset og som kan være med til at profilere foreningen.

Tilmelding skal ske senest 15. august til formanden og værker skal afleveres fredag den 9. september i Hjulmandshuset. Som sædvanligt henter man selv sit værk søndag med mindre det er solgt.

Dette oplæg kan også ses på vores hjemmeside www.Vestfynskekunstnere.dk  med et billede af værket ”Udslidt”.